Forførende æsker, der pirrer nysgerrigheden

Der noget særligt over æsker. Alle, der får en gaveæske stukket i hånden, mærker øjeblikkeligt trangen til at åbne den, se hvad den rummer af overraskelser. (ja, faktisk åbner stort set alle også en æske, selvom den føles tom…)

Luksusemballage – fra inderste til yderste detalje

Denne nysgerrighed gør Tom Daxon brug af med sine stilfulde sorte bokse med minimalistiske påtegnelser af indholdet. Han tager faktisk sine emballager så alvorligt, at der er kælet for hver en lille detalje; mat finish, magnetlukning i låget til det smukke duftlys, print på indersiden af æskens låg og et elegant semitransparent bånd er fæstnet i kanten og tillader nysgerrige fingre at åbne låget til gemmerne let og uden fumlen.

Parfumen har fået et lille podie, hvor en fordybning sikrer den facetterede flakon mod at rasle rundt i æsken. Den gennemførte emballage leverer den perfekte ”unwrapping experience”, og mange vil sikkert vælge at gemme æsken, fordi den tilfører produkterne et ekstra touch af luksus og oplevelsen af forkælelse.

Duftene?… De er vidunderlige, naturligvis.

Har du også et produkt, der fortjener en indpakning, der understøtter dit produkt?

Kontakt os på tlf: 42 39 69 66 og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.

kosmetik gave æsker med magnetlukning