Vinæske med signalværdi

Specialdesignet vinæske i bæredygtigt materiale

Advokatfirmaet Plesners domicil kaldes Kobbertårnet – et kobberbeklædt vartegn, som med sine 62 meters højde og 16 etager udgør et imponerende syn, som samtidigt signalerer firmaets kerneværdier. Derfor var det også oplagt at anvende bygningens specielle arkitekttegnede udtryk i designet af firmaets gaveæsker til vin og champagne og lade vartegn gå hånd i hånd med virksomhedens markedsføring.

Kobbertårnet som gaveæske

Vin- og champagneæskerne er udført i kacheret karton i kraftig kvalitet med grafik, der afspejler bygningens ydre udtryk. Kobberbeklædningen er genskabt ved at anvende metallic farve, mens vinduespartierne er illustreret på vinæsken med højglanslakering. Kombinationen af den matte kachering og de blanke flader tilfører æskerne et eksklusivt look, som understreger både virksomhedens profil og kvaliteten af gaveæskens indhold.

Praktisk vinemballage med indbygget PR

Vin- og champagneæskerne kommer flat-packed med stabil foldebund og solidt integreret håndtag i toppen. Æskens høje kvalitet og grafikken som gengiver Kobbertårnet, understreger blot virksomhedens seriøsitet og kvalitetsmæssige standard, og med Plesners navnetræk i guld hersker der vist ingen tvivl om, hvem giveren af gaven er.

Søger du inspiration til udformning af gave- eller vinæsker, så kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Læs mere om hvordan vi arbejder her eller kontakt os.

gaveæsker til vin og champagne+gaveæske i karton
Emballagedesign og specialdesignet vinæske og champagneæske
vinæske+speciadesign+plesner
Vinæske i customized design. Logotryk og specialdesign