kommunikation af bæredygtig emballage

08. april 2025

Kommunikation af bæredygtig emballage: Sådan skaber du troværdighed og værdi

Bæredygtighed er ikke længere blot et konkurrenceparameter – det er en forventning fra både forbrugere, samarbejdspartnere og lovgivere.

I takt med at flere virksomheder skifter til mere miljøvenlige løsninger, bliver kommunikation af bæredygtig emballage et centralt element og derved en utrolig vigtig del af brandets troværdighed og markedets opfattelse af det.

Men hvordan sikrer man, at kommunikationen omkring bæredygtig emballage er klar, ærlig og værdiskabende?

Gennemsigtighed frem for tomme grønne løfter

En af de største faldgruber ved bæredygtighedskommunikation er greenwashing – når bæredygtige påstande ikke kan dokumenteres.

Derfor er det vigtigt at være specifik: Er emballagen genanvendelig, biobaseret, lavet af genbrugsmaterialer eller optimeret til logistik? Hver forbedring skal kunne dokumenteres og forklares i en kontekst, der giver mening for modtageren.

I stedet for at skrive “miljøvenlig emballage”, så skriv hellere: “Emballagen består af 85 % genbrugspap og er optimeret til at reducere CO₂-udledningen med 20 % under transport.”.

I kommunikation af bæredygtig emballage er det en nøglefaktor at have belæg for sine påstande, så man undgår juridiske problemer som greenwashing-skandaler.

Kommunikation af bæredygtig emballage

Kend din målgruppe og tilpas budskabet

Kommunikation af bæredygtig emballage skal tage højde for, hvem du taler til og kan variere hæftigt afhængig af hvem du målretter dig mod.

En CSR-ansvarlig i en større virksomhed har brug for tekniske detaljer og dokumentation, mens en slutbruger ofte vil fokusere på enkelhed og genkendelighed.

  • Til B2B-kunder: Brug gerne flere fakta, certificeringer og livscyklusanalyser.
  • Til forbrugere: Brug simple budskaber, ikoner og storytelling.

I begge målgrupper skal der dog meget gerne indgå belæg for påstande!

Visualisér bæredygtighed

Visuelle elementer som ikoner, infografikker og mærkninger gør det lettere for modtageren at afkode information. Derudover kan emballagens design og trykflade bruges aktivt til at fortælle historien om de bæredygtige valg.

Brug f.eks. QR-koder på emballagen, der linker til en side med mere information om materialer, produktion og affaldssortering så kunden kan blive klogere på produktets rejse.

Brug storytelling til at skabe relation

Folk husker historier – ikke tal. Derfor er det en fordel at fortælle om rejsen bag jeres emballagevalg. Hvad var udfordringerne? Hvad lærte I? Hvad vil I gerne forbedre næste gang?

Det viser, at bæredygtighed er en proces – ikke et punkt på en tjekliste. Det er ikke noget at skamme sig over, da der er mange virksomheder der benytter sig af denne strategi, og forbrugeren bliver oftere glad for at se en virksomhed der fejler, men prøver, end en der er ugennemsigtig eller lyver omkring deres grønne initiativer, da det virker lusket og utroværdigt.

Dokumentation og certificeringer – en del af budskabet

Brug certificeringer og tredjepartsanalyser som en del af jeres kommunikation af bæredygtig emballage. Det øger tilliden og minimerer risikoen for kritik.

Det kunne f.eks. være mærkninger som; FSC, Cradle to Cradle, EU Ecolabel, eller egen LCA-analyse osv.

Til sidst…

Effektiv kommunikation af bæredygtig emballage handler ikke kun om at sige de rigtige ting – det handler om at kunne stå på mål for dem. 

Med transparens, målrettet indhold og visuel understøttelse kan din virksomhed skabe både troværdighed og kommerciel værdi gennem emballagen.

Vil du have en emballage der er bæredygtig og uden tvivl kommunikerer dette korrekt til forbrugeren og resten af omverdenen? Så vent ikke længere, kontakt Packwise i dag, og lad os hjælpe jer med den helt rigtige emballage.

Læs også disse relevante artikler:

Artikel, CSR.dk: Derfor skal ESG-folk gå op i kommunikation

Blogpost: Bæredygtigt emballagedesign 

Blogpost: Bæredygtige emballageløsninger

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.