Kategorier
Bæredygtig emballage Inspiration Kosmetik emballage

Emballage til hotel Aminities

Grøn emballage shampoo

11. Januar 2022

Emballage til hotel amenities

I dette indlæg kan du blive klogere på emballage til hotel amenities. Vi dykker ned i produkter indenfor kategorien personlig pleje og belyser hvordan hotel amenities kan forbedre dine hotelgæsters helhedsoplevelse af deres ophold. Du kan læse om emballagedesign, og hvordan dine personlig plejeprodukter på dit hotel kan blive mere bæredygtige.

Hvad er hotel amenities?

Begrebet er en fællesbetegnelse for hotelfaciliteter, og de kan derfor variere alt efter standarden af dit hotel. 

Eksempler på hotel amenties er:

  • Shampoo
  • Balsam
  • Bodylotion
  • Showergel
  • Håndcreme
  • Badehætte
  • Barberskum
  • Hårtørrer

Ovenstående er eksempler på hotel amenities indenfor kategorierne toiletartikler og personlig pleje. Amenities kan også være et kit til at lave kaffe, morgenkåbe og hjemmesko, gratis parkering eller et fitness center på hotellet. I dette indlæg fokuserer vi dog på emballage til hotel amenities, der falder indenfor kategorien personlig pleje.

Hvorfor hotel amenities?

Personlig pleje hotel amenities har gennemgået en transformation. Tidligere bestod de blot af små shampoo- og balsamflasker af tvivlsom kvalitet. I dag fungerer produkterne faktisk som et vigtigt element i hotellets branding. Produkterne kan nemlig være med til at skabe en god helhedsoplevelse, hvis de lever op til gæsternes forvetninger og ønsker.

Brugen af hotel amenities er en måde, hvorpå dit hotel kan skille sig ud fra de andre. Gode faciliteter på hotellet er med til at forbedre dine gæsters oplevelse. Dine gæster slipper også for selv at slæbe shampoo, balsam m.m. med på rejsen – og de slipper dermed for potentielt at få shampoo i hele kufferten.

De fleste hotelgæster forventer, at der er gratis shampoo, balsam og showergel på hotelværelset. Du har dog stadig mulighed for at overraske dem med kvaliteten af produktindholdet og emballagen.

Bodylotion

Kvalitet skal være i højsædet

Hotellerne har fået øjnene op for potentialet i amenities – særligt efter de sociale mediers indtog, hvor selv de mindste detaljer er værd at poste. Det handler derfor om at udvikle nogle pleje produkter, som har følgende særpræg:

  • Høj produktkvalitet
  • Æstetisk design, der matcher den visuelle identitet og understøtte virksomhedens brand
  • Funktionalitet – små størrelser stiller krav til taktilitet og grip.

Alt tæller! Alle touchpoints, som en virksomhed har med kunderne, bør være gennemtænkte og alignet med virksomhedens øvrige budskaber.

Emballagedesign spiller en stor rolle

Emballagedesignet af dine hotel amenities bør afspejle din virksomhed og dit hotel. Produkterne bliver nemlig en vigtig del af dine gæsters helhedsoplevelse. Gæsterne kan finde på at tage produkterne med hjem eller lægge dem ud på Instagram, hvis de synes om dit design.

Det er derfor væsentligt at overveje, hvordan du afspejler din virksomhed i dine produkters emballagedesign. Hvis vi skulle udvikle en emballage til hotel amenities for Disneyland Hotel, ville vi have fokus på et farverigt og legende univers, der afspejler Disneylands koncept. Hvis vi derimod skulle udvikle emballagen til et 5 stjernet hotels produkter, ville vi have fokus på æstetik og kvalitet.

Bæredygtig emballage til hotel amenities

Normalvist er mange af personlig pleje produkterne på hoteller udviklet i miniature størrelser. Det giver gæsterne mulighed for at tage produkterne med hjem, hvis de ønsker, og derudover går der ikke alt for meget produkt til spilde, hver gang et produkt åbnes. Der findes dog også andre muligheder for at give gæsterne en god oplevelse uden at stille ny emballage til rådighed ved hver ny indtjekning.

Emballage til hotel amenities kan nemlig også være i normale størrelser. I den forbindelse er det dog forventet af hotellet, at gæsterne ikke snupper produkterne med hjem. For at sikre sig, at emballagen efterlades på hotelværelset, kan hotelejerne sætte produkterne fast i badet – eventuelt på væggen. I ovenstående billede er dette tilfældet, hvor et hotel har sat shampoo- balsam- og showergelflaske fast på væggen.

Denne type af hotel amenities er mere bæredygtig, da produkterne blot skal genopfyldes, når tidligere gæster checker ud og nye checker ind. Det kan dog også skuffe nogle gæster, at de ikke har mulighed for at tage produkterne med hjem. Du kan se vores store udvalg af emballage via vores produktkatalog.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Inspiration Kosmetik emballage

Emballage til renseprodukter

Emballage til renseprodukter

Dispensering af sæbe på finger

Hvilken emballage til hvilke renseprodukter?

Mangler du en eksklusiv emballage til renseprodukter? Så læs med i dette indlæg. Vi fremhæver nogle af de forskellige typer af renseprodukter, der findes, samt hvilke typer af emballage, der passer til produkterne.

Cleansing foam

Hvad er en cleansing foam?

En cleansing foam er ofte et blødt og mildt renseprodukt, der fjerner skidt og snavs fra huden. Produktet fjerner makeup og renser huden blidt med en luftig og lækker skum. Renseproduktet kan bruges af dem, der ønsker at rense sit ansigt med vand uden at udtørre huden.

Hvilken emballage til cleansing foam?

Cleansing foam kommer ofte i en letvægtig beholder i plastik. Emballagen er ofte rund og aflang og på toppen sidder en skumpumpe (foampumpe). Denne emballagetype er hensigtsmæssig til produktet, da det er flydende. Derudover skal pumpen dosere en forholdsvis stor mængde skum og være nem at betjene, hvilket en skumpumpe er.

Du kan finde udvalget af plastikbeholdere her samt udvalget af skumpumper her.

Rengøringsskum fra Derma

Cleansing gel

Hvad er en cleansing gel?

En cleansing gel er en ansigtsrens, der kan skummes op med en smule vand for derefter at skylles af. Gels er ofte nænsomme men effektive til at rense din hud for det snavs, der samler sig i ansigtet i løbet af dagen og natten.

Hvilken emballage til cleansing gel?
Hos Packwise anbefaler vi en tube som emballage til gelbaserede renseprodukter. Tuben er en god beholder til produkter, der har en gel-lignende viskositet. Emballagen er nem at have med på farten, da den ikke lækker. Derudover er beholderen nem at betjene. 
 

Du kan finde udvalget af tuber her.

Clinique rensegele

Rensevand

Hvad er en rensevand?

Rensevand er også kaldet Micellar Cleansing Water, og produktet er et alt-i-et renseprodukt. Det betyder at du blot skal komme produktet på en vatrondel og tørre din hud og dit øjenområde af. Efterfølgende behøver du ikke at rense ansigtet efter. Rensevand fjerner både makeup på øjne og hud samt renser ansigtet på en skånsom måde.

Hvilken emballage til rensevand?
Vi foreslår at emballagen til rensevandet skal være en plastikbeholder – evt. i PET – med en dertilhørende emballagehætte (cap), som eksempelvis denne. Den type af hætte er hensigtsmæssig til flydende produkter, og forbrugeren kan selv dosere mængden af produktindhold. 
 

Du finder udvalget af plastikbeholdere her samt udvalget af emballagehætter her.

Garnier Micellar rensevand

Rensemælk

Hvad er en rensemælk?

En rensemælk fungerer især godt til sart og tør hud. Produktet skal nemlig ikke vaskes af med vand, og den bliver derfor ikke udtørret. Rensemælk føles lækker og blød, når den masseres ind i huden inden den tørres af med en tør eller fugtet vatrondel.

Hvilken emballage til rensemælk?

Som emballage til rensemælk anbefaler vi en rund plastikbeholder med en dertilhørende lotionpumpe. Selve beholderen gør det let at transportere produktet uden det går i stykker, mens lotionpumpen nemt dosserer den rette mængde produkt. Derudover er pumpen nem at anvende og kan udvikles med låsefunktion, så forbrugeren undgår at produktet lækker. 

Du kan finde udvalget af plastikbeholdere her samt udvalget af lotionpumper her. 

 

Ecooking rensemælk

Kontakt os for hjælp med emballage til renseprodukter

Hos Packwise designer, udvikler og producerer vi emballageløsninger. Vi er bl.a. specialister indenfor emballage til personlig pleje og kosmetikemballage. Hvis du har brug for hjælp til design elle udvikling af emballage til renseprodukter, så kontakt os her i dag. Vi producerer selvfølgelig også en lang række andre emballagetyper, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål til emballage. Du finder vores produktudvalg her, men vi laver også speciallavede emballageløsninger. 

Billederne og produkterne i indlægget er fra Clinique, Dermaknowlogy, Garnier og Ecooking.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Inspiration Rengørings Emballage

Nytænkende emballage til personlig pleje

Nytænkende emballage til personlig pleje

Hvad har emballage til vaskemiddel tilfælles med emballage til personlig pleje?

Det kan være svært at drage parallelen mellem flydende vask emballage og emballage til personlig pleje, og dog. Emballage til personlig pleje indeholder ofte gennemtænkte funktioner, som alle har til formål at gøre brugsoplevelsen mere smertefri. Derfor har vi fornøjelsen af at præsentere Änglamark i nye klæder, hvor funktionalitet kendt fra bla.a. personlig pleje emballage er tænkt ind.

Änglamarks brand profil

Änglamark er for de fleste forbrugere synonymt med økologi, svanemærkning og bæredygtighed. Derfor også de selvsagte krav om, at emballagen i videst muligt omfang er bæredygtigt produceret. Emballagens visuelle udtryk, herunder etiket og prægning er vigtige designelementer, da det skal være let at afkode et Änglamark produkt. Emballagen skal med andre ord passe ind i Änglamarks eksisterende produktsortiment, men samtidig bære præg af nytænkende emballage funktionalitet, som højner brugsoplevelsen.

Hvordan koges kravene ned til en emballage?

En 900 ml PET flaske produceret i recycled materiale (RPET), som komplementerer Änglamarks bæredygtige brand. For at sikre et bedre grip for kunden er der i den runde flaske inkorporeret flade sider med nubret tekstur. Dertil kommer måle-/doseringsindikatorer, som er placeret diagonalt på flasken, hvilket fremmer bedre aflæsning af dosering, uanset hvordan flasken holdes i hånden. Flasken prydes af en etiket, som tydeligt kommunikerer produktinformation, variant og certifikater samt den nye forbedrede doseringsoplevelse. Sidst men ikke mindst, det velkendte Änglamark logo, som diskret er præget i kapslens top for let produktafkodning.

Kunsten at fjerne små irritationsmomenter

Selve kapslen har flere funktioner, som gør det nemt og bekvemt for forbrugeren at dosere korrekt. Kapslens unikke feature er at den er drypfri, hvilket betyder, at den selv med åbent låg, kan vendes/holdes på hovedet, uden at den drypper. Du doserer ganske enkelt ved et blødt tryk på flasken. Selve kapslen er en fliptop kapsel med kraftig hængsling, hvilket betyder, at låget forbliver fikseret og ikke kommer i vejen under dosering.

Er du interesseret i at høre mere om emballage til personlig pleje eller komplette emballageløsninger som denne, så kontakt os nedenfor 

Se hele Änglamark casen.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Inspiration Kosmetik emballage

Tube eller krukke?

Tube eller krukke?

Er du i tvivl, om du skal vælge en tube eller krukke til dit produkt? Hvis du producerer kosmetiske produkter, kan du vælge imellem mange forskellige typer af emballage. I dette indlæg vil vi belyse fordelene ved henholdsvis tuber og krukker. Forhåbentlig kan det give dig en ide om, hvilken emballagetype, der er den helt rigtige til dit produkt.

Cremekrukker

Cremekrukken er en traditionel emballage. Beholderen er fordelagtig til hudplejeprodukter på mange måder:

  • Emballagen øger holdbarheden
  • Beholderen forhindrer nedbrydning af lys
  • Den er hygiejnisk og ren
  • Krukken har en god barriereegenskab
  • Indholdet i emballagen er synligt
  • Du har mulighed for at bruge hele produktindholdet op, hvilket mindsker produktspild
  • Krukken er en miljøvenlig løsning

Cremekrukker kommer i mange forskellige materialer, men vi har valgt at fremhæve to typer: glas- og plastkrukker. 

Glaskrukker

Glas er et bæredygtigt materiale med mange miljømæssige fordele. Nedenfor har vi listet nogle årsager til, hvorfor en glaskrukke er et godt emballagevalg.

  • Glas er fremstillet af råmaterialer
  • Materialet er 100% genanvendeligt og kan bruges igen og igen
  • 80% af genvundet glas bliver til nye glasprodukter
  • Glas er uigennemtrængeligt, og der er ingen kemiske interaktioner mellem beholderen og dens produkter. Produktet forbliver derfor upåvirket.
  • Materialet beskytter produktindholdet mod fugt og ilt, hvilket forlænger produktindholdets holdbarhed

Plastkrukker

Plastkrukker er også populære til kosmetiske produkter. Især materialet PET, der er et af de mere bæredygtige plastmaterialer, fordi det kan genbruges. Nedenfor præsenterer vi en række fordele ved PET:

  • PET kan genbruges
  • Transportomkostningerne er mindre, da materialet er lettere end fx glas. Det kræver derfor mindre brændstof ved forsendelse og mindsker CO2-udledningen
  • PET-krukker fylder mindre på butikshylderne, hvilket skaber lavere omkostninger for dig
  • Materialet øger holdbarheden af dit produktindhold
  • Materialet beskytter mod temperatur, UV-lys og ilt

Creme tuber

Tuben er en populær beholder, især når det kommer til personlig pleje-produkter. Fordelen ved tuben er mange:

  • Tuber er lette at opbevare i sin taske, da de ikke har nogen seperat hætte/kapsel
  • Produktet lækker ikke
  • Det er nemt at dispensere produktet
  • Emballagen giver en sanitær beskyttelse af produktet, da forbrugeren ikke behøver at være i direkte kontakt med produktindholdet
  • Du kan selv dosere mængden af produkt
  • Emballagen er nem at anvende
  • Muliggør applikation med én hånd

Creme tube eller Cremekrukke…

… Eller noget helt andet?

Gå på opdagelse vores udvalg af cremekrukker, glasemballage og tuber i vores produktkatalog

Skal vi hjælpe dig med at vælge den rigtige emballageløsning? 

Hos Packwise tilbyder og udvikler vi mange forskellige typer af emballage. Creme tuber og cremekrukker er altså blot to af mange muligheder. Hvis du er interesseret i at vide mere om vores udvalg, er du velkommen til at kontakte os her til en uforpligtende samtale. For mere inspiration kan du følge med på vores Instagram profil her.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Inspiration Kosmetik emballage

Roll-on deodorant – emballage til personlig pleje

Emballage til roll-on deodoranter

Den klassiske roll-on deodorant er fast inventar i de fleste hånd- og sportstasker. Det skyldes bl.a. at de ikke fylder særligt meget, og derudover har de en dejlig frisk duft. Roll-on deodoranter er et sikkert valg for de forbrugere, der ikke ønsker at gå på kompromis med god hygiejne i løbet af dagen.

I dette indlæg fremhæver vi, hvordan emballage til roll-on deodoranter med fordel kan designes. Emballagen bør nemlig både være brugervenlig og have et lækkert, tiltalende design for at tiltrække kundernes opmærksomhed.

Emballagedesign

Mulighederne indenfor design af roll-on deodoranter er mange. Vi kan levere deodoranterne i alle standardfarver. Det er derfor blot op til dig, hvilke dufte du ønsker at kombinere med hvilke farver.

Vi har også mulighed for at hjælpe dig, hvis du har ønsker til dit eget design, din egen etikette eller hvis du har specifikke krav til eksempelvis emballagemateriale. Det er nemlig muligt for os at designe, udvikle og producere unikke løsninger. Vi tager højde for brugssituationer og ønske til materialesammensætninger, når vi udvikler emballagedesignet til dit produkt. Du kan få hjælp af vores designere til design af etikette og formgivningen af emballagen. På den måde sikrer du dig at dit produkt skiller sig ud fra de øvrige deodoranter på hylden.  

Signalfarver i kosmetikemballage

Ved produkter indenfor personlig pleje – herunder deodoranter – er der mange muligheder for at udvikle et tiltalende emballagedesign. Du kan eksempelvis anvende stærke signalfarver som et tema for dit produkts emballage.

Brugen af farver på emballage og labels kan lede forbrugerens tanker hen på noget specifikt. Eksempelvis kan grøn skabe associationer til oliven, mens rød kan skabe associationer til kirsebær. Farverne bliver dermed en del af kommunikationen, og de kan være med til at skabe et produktdifferentierende emballagedesign.

Den viste Palmolive roll-on deodorant har nogle klare temaer, hvad angår duft, farve og visuel kommunikation. Farverne bliver brugt effektivt at differentiere produktvarianterne i samspil med symbolerne på emballagens label. Det er derfor ikke svært for forbrugerne at afkode duften i disse produkter.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med emballage til din roll-on deodorant, så kontakt os her.

Du kan også gå på på opdagelse i vores udvalg af emballage til deo roll-ons.

For mere inspiration, er du velkommen til at følge vores Instagram profil her.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.