Kategorier
Bæredygtig emballage Genbruge Inspiration

Hvilken type af plast kan genbruges?

plastik emballage unsplash

7. April 2023

Hvilken type plast kan genbruges?

Er du i tvivl om hvilke typer af plast man kan genbruge? Packwise har lavet en guide til dig, som forklarer om de forskellige typer plastik, der kan genbruges.

Plastik der kan genanvendes

Det er vores opgave som forbrugere at tage ansvar for vores plastik forbrug og sikre os, at vi genbruger så meget plastik som muligt. Dog er det ikke alle plastik typer der er egnet til genanvendelse. Her får du en kort oversigt over de typer plastik, der kan genbruges:

1. Polyethylen (PE) er en af de mest genanvendelige typer af plastik og kan blive genbrugt til at lave nye produkter såsom plastposer, rørledninger og møbler.

2. Polypropylen (PP) kan bruges til en lang række af produkter, herunder legetøj og madkasser.

3. Polyethylenterephthalat (PET) kan genbruges til at lave fødevare- og drikkevareemballage, herunder vandflasker og sodavandsflasker.

4. Polyamid (PA) kan blive genbrugt til tekstilproduktion, kabler og børster.

Det er vigtigt at huske, at selvom en type af plast kan genbruges, betyder det ikke, at det vil blive genbrugt. Det er derfor vigtigt at sortere vores plastaffald korrekt og følge ens lokale genbrugsregler, for at sikre at så meget plastik som muligt kan blive genanvendt og mindske vores påvirkning på miljøet.

Plastik

Bæredygtige brands

Er du nysgerrig i at vide, hvilke brands der benytter sig af genbrugeligt plastik til deres produkter? Flere og flere hudplejebrands er begyndt at benytte sig af genbrugeligt plastik som en del af deres bæredygtighedsinitiativer. Herunder har Packwise samlet nogle brands indenfor hudpleje og makeup, der benytter sig af genbrugeligt plastik.

  • Aveda
    Aveda er et skønhedsbrand, der fokuserer på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Deres emballage er lavet af genbrugeligt plastik, og de arbejder fortsat med at reducere deres co2-udledning, og øge deres brug af genanvendte materialer.

  • Garnier
    Garnier er et fransk kosmetikfirma, der erkender, at forbrugernes forventninger har ændret sig, og at de ønsker at støtte et brand, der er engageret i bæredygtig udvikling. Garnier benytter sig allerede af genbrugsplast i deres emballage, men i 2025 vil virksomheden fremstille emballage af genanvendt eller nedbrydelige materialer, for at sikre at alle Garnier fabrikker er co2Garnier har været på turné med deres ”Mobile Greenhouse pop-up”, som de havde designet til at uddanne forbrugerne om deres bæredygtighedsbestræbelser.

  • Lush
    Lush er et kosmetikbrand, der har gjort bæredygtighed til en del af deres mission. Deres emballage er genanvendt, og de har også indført en ”refill” ordning for deres produkter for at reducere mængden af affald.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Inspiration

Plastik i havet

Plastik i havet

Plastik i havet er et stort problem. Over de sidste 50 år er der sket en kraftig forøgelse af produktionen af plastik. Faktisk er produktionen tyvedoblet siden 1964, og vi er nødt til at handle nu, hvis vi skal bremse denne udvikling. Det forventes nemlig at der i 2050 produceres 1.244 millioner tons plastik årligt.

Problemet ved plastik i havet

Hvert år udledes der mere end 8 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til over 15 tons i minuttet. Levetiden for plastik i naturen er op til flere hundrede år. En plastikflaske kan eksempelvis leve 450 år i havmiljøet. Den vil langsomt fragmenteres i mindre stykker, for til sidst at ende som mikroskopiske stykker, der aldrig forsvinder helt. Det betyder at al plastik, der nogensinde er produceret, stadig findes i en eller anden form.

Med det øgede fokus på plastik i havet, har en lang række brands introduceret produkter, der er lavet af plastikaffald fra havet. Kevin Murphy er det første skønhedsbrand til at introducere emballage, der er lavet af 100% plastikaffald fra havet. Nedenstående billede beskriver processen, når man bruger plastikaffald fra havet til at producere nye varer.

Dyr og plastikaffald

Plastik i havet har en stor betydning for de dyr, der lever i havmiljøet. Over 90% af alle havfugle har stykker af plastik i deres maver. Derudover er en ud af tre arter af havpattedyr blevet fundet indviklet i affald. Havskilpadderne er udsatte, da de spiser gopler. De kan komme til at forveksle en plastikpose med en goppel. Det resulterer i at over halvdelen af verdens havskilpadder har spist plastik.

Hvad kan vi gøre?

Det er ikke i havene at løsningen på problemet findes. Ocean cleanups kan ikke alene løse problemet, hvis vi fortsat smider plastik i havene. Til gengæld kan du overveje hvilke materialer, du vælger til din emballage. Brug så lidt plastik som muligt i din emballage, hvis du ønsker at være med til at gøre en forskel. Sørg også for at materialerne er så genanvendelige som muligt.

Hvis du er interesseret i at høre mere om bæredygtig emballage, så kontakt os her

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Inspiration

Overemballering

Overemballering

Citroner

Overemballering er et centralt problem – især når vi tænker på miljø og bæredygtighed. Som emballagevirksomhed kender vi til vigtigheden af god og pålidelig emballage. Mange produkter har simpelthen brug for beskyttelse i form ag emballagen for at blive leveret til forbrugeren i god behold. Men hvad sker der når produkter, der ikke behøver emballage, bliver emballeret?

Bæredygtighed og overemballering

emballeret madIsær i fødevareindustrien dækkes mange produkter stadig i plast, uanset om det er nødvendigt eller ej. En tur gennem ethvert supermarked får dig til at indse hvor meget plast, der findes på hylderne.

Det kan virke paradoksalt at emballere økologiske produkter – især fra et bæredygtigt perspektiv. Men hvordan kan man egentlig tænke bæredygtighed i forhold til emballering af fødevarer? Vi ser to sider af samme sag. For det første er emballeringen ofte af plast, hvilket vi ved er til stor skade for miljøet. På den anden side er emballagen med til at forlænge holdbarheden af især frugt og grønt. Emballagen er nemlig med til at holde på det vand, som varerne afgiver. Frugt og grønt fortsætter med at respirere efter det er blevet høstet. For at sænke respirationsprocessen, må man sørge for at der er et lavt iltniveau i emballagen. For at forlænge holdbarheden er emballering nødvendig. Uden emballeringen ville madspildet vokse, da så mange frugter og grøntsager ville blive kasseret. Derudover kræver loven at der skelnes mellem konventionelle og økologiske varer. Den nemmeste måde at gøre dette på er vha. emballage.

LØS market

LØS market er en 100% økologisk og emballagefri butik, der tilbyder forbrugeren et grønt indkøb. Alle deres varer sælges i løs vægt, hvilket betyder at LØS market ikke generer unødigt affald. Som alternativ til den engangsemballage, som meget frugt og grønt er pakket i, tilbyder LØS market emballage, der kan bruges igen og igen. De har økologiske bomuldsposer, glaskrukker og patentflasker. Til krukkerne og flaskerne har de et pantsystem. LØS market er en af de virksomheder, der har taget kampen op mod overemballering.

Men hvad så med madspild? LØS market peger på at forbrugeren kun handler det nødvendige ind, når der er mulighed for selv at vælge det præcise antal af frugter og grøntsager, som man ønsker. Derudover nedsættes prisen på de ‘trætte’ frugter, så det bliver mere attraktivt for forbrugeren at købe dem. 20% af al indkøbt mad smides ud – og det forsøger LØS market at bekæmpe.

Vil du vide mere?

Læs mere på vores side over bæredygtig emballage.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os her i dag. For mere inspiration, er du velkommen til at besøge vores Instagram profil.

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.
Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Genbruge Innovativ Emballage Inspiration Kosmetik emballage

Fem ideer til genbrug af plastikemballage – Del 1

Ideer til genbrug af plastikemballage - Del 1

plastik emballage i forskellige farver

Har du nogensinde overvejet, hvor meget plastikemballage du står overfor hver dag? Du gjorde dig sandsynligvis klar i morges på dit badeværelse. Her tog du muligvis et bad, hvor du brugte showergel, shampoo, balsam eller andre produkter.

På badeværelset børstede du måske også dine tænder med noget tandpasta og smurte måske dit ansigt og din krop ind i en lækker creme. De fleste af produkterne var højst sandsynligt pakket i plastikemballage.

Da du lavede morgenmad, var nogle af de anvendte produkter muligvis også emballeret i plastik. Allerede fra morgenstunden har du mødt mange beholdere i plastikemballage – i mange tilfælde er plast nemlig en stor del af vores hverdag.

Plastic fantastic

Vi bruger plastikemballage til rigtig mange ting. Faktisk er produktionen af plastik 20-doblet de seneste 50 år. Vi kommer nok ikke af med plastik nu og her – men vi kan overveje, hvordan vi kan genbruge det plastik, der nu engang er produceret. Vi har samlet fem gode ideer, til hvordan du kan anvende plastikemballage, som du ellers ville have kasseret. I dette indlæg vil du blive præsenteret for to af ideerne.

Ide nummer 1: Brug din creme krukke som en potte til din nye plante

blomst i plastemballage

Fjern den oprindelige etikette ved at fylde din vask op med varmt vand. Tilsæt et par sprøjt af dit opvaskemiddel og et par skefulde hvidvinseddike. Placer din krukke i vasken og lad den stå i 30 minutter.

Efterfølgende tager du beholderen op og skræller etiketten af. Vask din krukke grundigt indeni og udenpå flere gange. Lad derefter krukken tørre og tilføj evt. et nyt klistermærke eller dekorer, som du ønsker. Sæt en lille plante i krukken og den har straks fået nyt liv.

Ide nummer 2: Brug din beholder som en slikkrukke

Slik i plastik krukke

Vask din cremekrukke flere gange med sæbe, indtil duften af det tidligere produktindhold er forsvundet. Fjern dernæst etiketten, hvis du ønsker. Fyld krukken med dit favoritslik. Ved at opbevare dit slik i den lille krukke, undgår du at det bliver trist og tørt. Du kan også opbevare nødder, tørret frugt m.m.

Leder du efter cremekrukker, som kunderne vil have lyst til at genbruge? Se efter cremekrukker/cream jars i vores produktkatalog.

Vis os din genbrugte kosmetikemballage

Vis os dine genbrugte kosmetikkrukker ved at tagge @packwise på Instagram og bruge hashtagget #recycledpackaging. Hvis du har andre ideer til, hvordan man kan genanvende kosmetiske beholdere, kan du dele det i kommentarerne. Du finder vores Instagram profil her. Hvis du ønsker at høre mere om vores udvalg af emballage, kan du kontakte os her

Kontakt os

Har du spørgsmål til os? Så tøv endelig ikke med at kontakte os med det samme.

Leder du efter noget?

Vi har en masse forskellige produkter og emballage.
Gå på opdagelse i vores produktkatalog.