29. November 2022
Emballage til shampoo og balsam
For mange mennesker hører shampoo og balsam under kategorien ‘need to have’. Man kan derfor være ret sikker på, at de to hårplejeprodukter er at finde i de fleste husstande. Du har altså ikke behov for at sælge ideen om produkterne til forbrugerne, men du skal derimod sørge for at det er netop dine produkter, der tiltaler dem. Der er hård konkurrence i skønhedsindustrien, og det er derfor vigtigt at differentiere sig fra sine konkurrenter og skabe et fordelagtigt produkt til forbrugerne.
Hvorfor er design af emballage af shampoo og balsam vigtigt?
Badeværelset er et vigtigt rum, som alle medlemmer af husstanden bruger dagligt. Et lækkert og stilfuldt badeværelse signalerer renlighed, orden og god hygiejne, og mange ønsker derfor at deres badeværelse skal være et stilrent og simpelt rum. For mange har det også en betydning, at de produkter, der står fremme, passer til resten af indretningen af rummet. Hårplejeprodukter som shampoo og balsam har ofte en synlig placering i badet, da produkterne skal været lettilgængelige, når de skal anvendes. Udover selve produktindholdet, spiller emballagen, designet og brandet også en rolle, når forbrugeren skal vælge sine hårplejeprodukter. Når produkterne står fremme, er de med til at afspejle forbrugerens livsstil og købsvaner.
Maria Nila
Pastelfarver er in – både når det gælder tøj, boligindretning og skønhedsprodukter. De rolige og lækre farver er behagelige og kan bringe liv i ethvert hjem. Et brand, der benytter sig af pastelfarver, er svenske Maria Nila, der udvikler hårpleje. Produkterne er produceret i Sverige og er 100% veganske. Produktindholdet kommer i lækre, stilrene beholdere i pastelfarver primært. Emballagedesignet er tiltalende grundet de skønne farver og det stilrene design. Forestil dig hvordan en shampoo og balsam fra Maria Nila vil shine på et hvidt, lyst badeværelse. Produkterne kan altså anvendes som en del af indretningen og giver forbrugeren mulighed for at skabe et mere farverigt, stilrent look på badeværelset.
Kevin Murphy
Kevin Murphy er det første skønhedsbrand, der tilbyder emballage lavet med 100% plastaffald fra havene. Beholderne adskiller fra andet emballage til shampoo og balsam, da Kevin Murphys beholdere har et mere kantet og specielt design. Formen på emballagen er ikonisk for brandet, og den anvendes således til at skabe brandgenkendelighed. Kevin Murphy signalerer kvalitet hele vejen rundt. De har et godt produktindhold, nytænkende emballageformer og et eksklusivt design. Brandet er blevet en stor succes, og der er formodentlig også mange, der er blevet tiltrukket af den lækre emballage.
Hvis du er interesseret i at høre om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du velkommen til at at kontakte os her.
Are you looking for something?
Explore our product catalog.