Fast food emballagekoncept 2018-03-08T15:02:10+00:00

Project Description

Emballagekoncepter til fast food og street food

Burgerbarer, gadekøkkener og kaffebarer er fast forankret i de københavnske gader. Når foråret og sommeren melder sin ankomst, bliver fast food koncepterne stærkere repræsenteret i bybilleder, herunder i parker og grønne områder.

To-go produkter besidder den fordel, at de netop eksponeres i bybilledet, og bliver sat ind i konkrete situationer. Det kan f.eks. være burgerkæden, hvis burgere danner rammen om et hyggeligt måltid blandt venner. Disse aktiviteter kan beskrives som oplevelser/hyggelige stunder, hvor et brand er centrum for hyggen.

Et genkendeligt fast food emballagekoncept og en stærk visuel identitet kan bidrage til at placere ovenstående koncepter i situationer, hvor det er ‘produktet, man mangler nu’. Denne placering af produkter er naturligvis underlagt produktets kvalitet. Dog kan den røde tråd i emballagedesignet og den visuelle identitet adskille dit koncept fra konkurrenternes på de grønne områder.

To-go emballagen i brug

Et stærkt fast food emballagekoncept er svært at imødekomme med standard emballage. Modsat kan et gennemtænkt og veludført emballagekoncept give dit brand en ekstra dimension.

Et stærkt fast food emballagekoncept kan f.eks. have følgende særpræg:

  • Et farvevalg eller -kombination, som adskiller sig fra konkurrenternes, dvs. en stærk visuel identitet.
  • Tekstur og taktil overflade på emballagen – et utraditionelt materialevalg kan sammen med farvevalg give et unikt visuelt udtryk. Udover dette kan emballagematerialet have indflydelse på selve produktetoplevelsen. Det kan f.eks. komme til udtryk i, hvordan emballagen føles – er den blød, hård, glat eller ru. Emballagens materiale bør afspejle indholdet for at skabe en helhed.
  • Et innovativt element. F.eks. pommes frites emballagen, som vi tidligere har skrevet om. Denne emballage er konstrueret med afsæt i brugsoplevelsen, og reducerer risikoen for fedtede fingre.
  • To-go emballage skal bortskaffes efter brug. Dette kan ligeledes indtænkes i forbindelse med design og udvikling af emballagen. Det kunne f.eks. være pizzabakken, som er let at folde efter brug, så den ikke optager al pladsen i din egen eller offentlige skraldespand.

Mulighederne er altså mange, hvis du ønsker et emballagekoncept, som adskiller sig fra konkurrenternes. Om dit fokus er på din visuelle identitet, materialevalg, produktoplevelsen eller en kombination af alle, hjælper vi dig gerne med inspiration.

Læs mere om hvordan vi arbejder her eller kontakt os.