Fødevareemballage med blikfang 2018-03-08T11:52:48+00:00

Project Description

Fødevareemballage med blikfang

Fødevareemballage ses typisk i form af bæreposer i papir eller plastik. Den form for emballage får jobbet klaret, men skaber sjældent blikfang. Vi har derfor specialdesignet og udviklet denne smarte fødevareemballage, som udfører samme job som bæreposen, men bedre. Denne praktiske emballageløsning er designet til at kunne indeholde 2x juice og 2x sandwich. Selve emballagen er konstrueret således, at hver juice skaber ligevægt i emballagen, når den bæres. Hertil fungerer de to udskårne ‘indkigsvinduer’ som de to vægge, der holder sandwichene på plads. Derved undgås to maste og smattede sandwiches, samtidig med at den er behagelig at bære rundt på.

Emballagen er derfor perfekt til en frokost for to – det er blot op til dig, hvor du vil spise den.

Branding gennem fødevareemballage

Branding gennem emballage er en ekstra mulighed, hvorved virksomheden kan skille sig ud i mængden. Ser man på dette eksempel fra JOE & THE JUICE er man ikke i tvivl om, hvilken virksomhed der er tale om. Det praktiske emballagedesign har fået påført et “levende” all-over print i sort/hvid med den velkendte pink farve, som skaber kontrasten.

Den praktiske emballageløsning og emballage designet med blikfang skaber derfor en mulighed for, at JOE & THE JUICE dels bliver set i bybilledet, udover deres butikker og klistermærker. Størrelsen på emballagen gør det muligt i højere grad at udtrykke brandets univers.

JOE & THE JUICE skaber derfor en mulighed for at forlænge oplevelsen ved at købe mad og drikke hos dem. Emballagen sørger for sandwiches, der er lige så flotte og indbydende, som da de blev langet over disken. Ligeledes bidrager de to juice til at skabe ligevægt, i stedet for at optage en hånd. Disse ting kombineret med en ekstra mulighed for at skille sig ud gør denne emballage til en innovativ to-go løsning.

Læs mere om hvordan vi arbejder her eller kontakt os.