Project Description

Fremtidens emballagetrends i 2021

Er du nysgerrig på, hvilke emballagetrends vi vil se i 2021? I et dynamisk samfund, der konstant er i udvikling, er det nødvendigt at kunne følge med tidens trends og tendenser. Hvert år sker der noget nyt, og det er vigtigt at tage stilling til, hvordan og hvorvidt man som brand skal tappe ind i de nye trends. I dette indlæg introducerer vi dig til det kommende års farve- og tematrends indenfor emballage i kosmetikbranchen. Hvis du vil være på forkant med udformningen af din emballage, så følg med!

 

Emballagetrends – en hjælpende hånd fra WGSN

12 key colors 2021World Global Style Network er en virksomhed med Trendforecasters, der opstiller prognoser for de kommende års trends. Det samme gør de med emballagetrends i beauty industrien. De har forudset og opstillet 12 nøglefarver til udformning af emballage i det kommende år.

Disse 12 farver skulle ifølge WGSN blive de helt store til emballagen i beauty branchen i 2021. Med virksomhedens 22 år i branchen kan man roligt følge deres guidelines og tips.
Samtidig med en farveopstilling har de også spottet 7 trends indenfor temaer, der vil få et øget fokus i det kommende år.

 

 

 

Back to basics

Minimalisme er det nye sort. Det taler til den æstetiske sans og giver et afbalanceret udtryk. Det er et modsvar på det kaos og den usikkerhed, vi i løbet af 2020 har gennemgået. Vi har nu brug for ro og balance. The Ordinary benytter sig allerede af den minimalistiske stil, med klare linjer og neutrale, hvide toner.

 

Tactile touch

Overflader på produkter, der rummer lidt mere end det sædvanlige og sætter et anderledes præg på emballagens identitet. Samtidig giver det en anden fornemmelse af emballagens indhold.
Som forbruger vil vi engageres, og den taktile sans kan aktiveres og hjælpe med netop dette.
Diesel har tilføjet en ekstra emballage på deres Fuel For Life parfume, for at give den et råt look, som både kan ses og føles.

 

Digital design

Molekyler

Det følger tidens tendens at vi fortsat bliver mere digitale. Så det har kun været et spørgsmål om tid, før udtrykket på emballagedesign også digitaliseres. Escentric Molecules producerer parfumer baseret på et eller flere molekyler, der tilpasser sig den enkeltes duft, hvilket gør den helt unik. Både virksomhedens web- og emballagedesign er af høj digital kvalitet, og designet emmer af fremtidens digitale tendenser.

 

Bio-tranparency

Miljømæssige valg bør vi hele tiden vægte højt. Derfor er det nærliggende, at emballagen i beauty industrien også tager et bæredygtigt afsæt. Her er der fokus på genanvendelige materialer. At det er tydeligt, hvor eller hvornår den biologiske proces indgår. Antonym Cosmetics er en virksomhed, hvis emballage består af genanvendeligt bambustræ.

 

Modular blocking

Modulære elementer bliver også et hit i emballage. Der kan skabes associationer til den populære ”modulsofa”. Modular blocking former emballagens udseende med flerfarvede og flerformede grafiske elementer side om side. Good-Chemistry benytter sig både af color- og modular blocking i sin emballage, et eksempel er deres Brainiac serie.

 

Conscious craft

Nøje udvalgte og håndlavede materialer som er produceret med omtanke. De vil ofte ses at være customized og som limited editions. Nøie har udviklet personlige hudplejeprodukter, der produceres på baggrund af en hudtest. Det reducerer mængden af spildvarer. Eller BeNatural som producerer håndlavede, naturlige sæbebarer.

 

Apples emballage taler ind i de emballagetrends vi vil se i 2021

Sensorial Radiance

Emballager med sensoriske udtryk og udseende, der taler til sanserne. Det kaster forbrugeren ud i en oplevelse ved første møde med produktet. Samtidig giver det forbrugeren mulighed for indlevelse og forståelse i og for designet. En virksomhed der har formået at skabe den perfekte sansebaserede emballageoplevelse, er Apple med deres ikoniske gaveæske. Hvis du har prøvet at unboxe et Apple produkt, kender du følelsen og oplevelsen. Det stilrene, skarpe design og den intuitive opbygning af gaveæsken i forbindelse med ibrugtagning gør udpakningen til en central del af oplevelsen.

 

Dyk ned i fremtidens farver

Pej gruppen har siden 1975 formidlet viden om trends og forbrugeradfærd, og Pej Trend er det mest udbredte inspirationssystem i Skandinavien. Derfor har trendafdelingen opstillet fire sæsonrelevante farver, der afspejler væsentlige forandringer i samfundet og definerer fremtidens livsstil og forbrugsvaner frem til 2022. Følg med!

 

pantone 17-1320 tannin

 

Efterår/vinter 20/21

”Behagelig og omfavnende brun, der får os til at stresse af og mærke mere efter.”

 

Et øget skærmforbrug og en hverdag med tætpakkede kalendre belaster vores krop og mindset, og i fremtiden vil der være større fokus på wellness, convenience og at føle sig godt tilpas. Vi lytter efter vores behov, og derfor søger vi også imod mere rolige farver, der behager vores sindstilstand.

 

pantone 16-4610 still water

 

Forår/sommer 21

”Frisk aquablå med masser af frihedsfølelse, forandringsparat energi og sommerlige udtryk.”

 

Vi vil tidligere end normalt søge mod sommerlige farver, fordi vi higer efter sommeren, vi ”gik glip af” i 2020 grundet de samfundsmæssige omstændigheder. Farven er optimistisk og et symbol på bedre tider. Den tiltrængte frihedsfølelse, vi har manglet, efter at have været underlagt social distancing.

 

pantone 14-0826 pampas

 

Efterår/vinter 21/22

”Blød og sandet gul, der hylder en genfundet interesse i naturens egne ressourcer og nye forbrugsvaner.”

 

Miljø og bæredygtighed er og har været et altoverskyggende emne i alle sammenhænge. I 2020 blev vi ramt af en pandemi, og miljøet blev sat på pause. Men opmærksomheden vil igen stige, når samfundet finder sin nye normalitet. Materialer vil i fremtiden blive top of mind, og indenfor de nærmere år vil vi opleve et boom i nye, kommercielle materialeinnovationer, der både er miljøvenlige, dyrevenlige, antibakterielle, selvrensende og ressourcebesparende. Vi har fået øjnene op for naturens livlige farvemekka, så vi vil læne os tilbage og lade naturen bestemme farveudfaldet.

 

pantone 17-1514 ash rose

 

Forår/sommer 22

”Varm rosa med grålige undertoner – kampen for lige muligheder og rettigheder.”

 

Året vil præges af kultur og selvindsigt i bogstavelig forstand. Egen identitet, kønnets betydning, ønsket om at være mere til stede og fascination af kroppens indre, vil være i fokus.
Friheden til at vælge, vil være essentiel: Kønsløs, kønsneutral og kønsflydende. Kønnet ses som irrelevant og personligheden fremhæves og dyrkes i høj grad.

 

Føler du dig inspireret?

Hos Packwise står vi klar, til at hjælpe dig med din fremtidige farve- og emballageløsning. Kontakt os her eller tag en snak på +45 42 36 69 66. Vi er nemlig specialister indenfor emballagedesign og udvikling. Find også meget mere inspiration på vores Instagram.