Konfektureemballage – retro style 2018-06-12T10:15:11+00:00

Project Description

Konfektureemballage – retro style

Bliver slik en delikatesse, når det præsenteres i en delikat konfektureemballage?

Der er vist ingen tvivl om, at slik præsenteret i en almindelig knitrende slikpose vækker vores sanser og sætter gang i mundvandet hos de fleste.

Men hvad sker der, når de søde sager anrettes delikat i en fin lille retroemballage i form af en tinæske, som endda kan genlukkes?

Hvor den velkendte slikpose indbyder til, at vi tømmer den, forholder det sig anderledes med æsker: Vi nipper til indholdet, byder andre og gemmer den fine lille æske i tasken, i bilens handskerum eller i skrivebordsskuffen.

Stolte traditioner, kvalitet og autencietet går hånd i hånd, når Amarelli sirligt pakker deres konfekture ind i en emballage, der tydeligt signalerer den gamle hæderkronede familievirksomhed og passionen for lakrids: En handy lille æske højner altså kundens oplevelse af kvalitet betragteligt og forlænger nydelsen.

Er du interesseret i at høre mere om konfektureemballage eller emballagedesign, så kontakt os.