Emballagekoncept – nye dispensers og gaveæske 2018-08-29T09:54:48+00:00

Project Description

Emballagekoncept – nye dispensers og gaveæske

Som mange luksusbrands inden for hudpleje havde “Moreish” i en lang årrække nydt godt af en loyal og købestærk målgruppe, som man dog i forhold til visuel kommunikation var kommet mere og mere ud af trit med.

Med et meget snævert fokus på seriens argan-olie og produktets marokkanske herkomst, var både det visuelle emballagedesign og ikke mindst dispensers blevet mere utidssvarende. Det farmaceutiske look var blevet en stopklods for den videre vækst.

Mens skincare seriens effektive formel kun er blevet ændret marginalt, er hele brand positionering, emballagedesign og indpakning i form af nye dispensere / dispensers blevet løftet markant – m.a.o blev der skabt et nyt emballagekoncept. Positioneringen i retning af et mere holistisk kosmetikserie fremfor fokus på et vigtig ingrediens viste sig rigtig. Udgangspunktet for positioneringen var, at huden er kroppens største organ, og uanset hvad du applikerer på huden, så “forbruges” det af kroppen. Så med andre ord bør alt, hvad du nærer din krop med, være ligeså næringsrigt som sund mad. Re-position: “Superfood for Skin”.

Lækker finish og taktil oplevelse

Målet om at skabe et high-end, feminint ’stormagasin’ brand, der også fremstår som et troværdigt og “naturligt” produkt, blev indfriet . Både etiketter og gaveæsken blev opgraderede med prægede logoer for at opnå en mere lækker finish og taktil oplevelse hos forbrugeren, samtidig med at emballagedesignet fik et mere feminint og illustrativt udseende. I forhold til produkternes viskositet og applikation blev der udvalgt de bedste dispensers, herunder lotion pumpe, eksklusive tuber med metal finish og (på udvalgte varianter) dispenser kapsler.

Så alt i alt en (i visuel henseende) komplet ny skincare serie, hjulpet godt på vej af nyt emballagedesign, de rigtige dispensers og flotte gaveæsker.

Er du interesseret i at høre mere om emballagekoncepter? Så kontakt os. Hvis du ønsker at søge efter emballager til dit emballagekoncept, så tjek her.