Pølsebakke – funktionelt og ergonomisk design (Patent-pending) 2018-01-04T18:59:40+00:00

Project Description

Pølsebakke – funktionelt og ergonomisk design (Patent-pending)

Solen er endelig begyndt at titte frem og efter en lang vinter summer byen atter af mennesker på gader og stræder. Vi går en tid i møde med en masse udendørs fornøjelser – alt fra kolde is til det obligatoriske visit hos den lokale pølsevogn. MEN… Her stopper solskinshistorien imidlertid, fordi man desværre ofte ender med at blive mere eller mindre svinet til efter at have nydt sin vel tilberedte Frankfurter i solen. Det har vi hos Packwise taget konsekvensen af og har derfor valgt at re-designe den originale, “flade” og lidt uhandy pølsebakke.

I udviklingen af den nye emballage har funktionalitet og brugervenlighed været de afgørende designparametre. Vi har med andre ord fokuseret på at udvikle en løsning, der både er lettere at håndtere for forbrugeren og ikke mindst pølsemanden. Bakken er designet som en naturlig forlængelses af din arm, med et ergonomisk greb, således at hånden helt naturligt understøtter pølsens vægt og dermed skaber mere kontrol. Så nu slipper forbrugeren for pletter på skjorten.

Bakken er fremstillet i kraftig, coated karton i pap, med en fødevaregodkendt PE lining, der danner en barriere mod fx. dressing, ketchup og sennep, der medvirker til at blødgøre bakken. Bakken er designet med henblik på mindst mulig volumen-fylde og er beregnet til at kunne stables.

Den nye mad- og pølsebakke bringer flere muligheder med sig. Man kan let stille den fra sig, da den opadskrående bund vil fiksere maden, så den ikke rutscher udover kanten. Ligeledes er bakken tiltænkt flere funktioner og madtyper og kan bla. også bruges til pommes frites, churros, pizza slices, salat og  andre snacks, som man vil nyde på en dejlig solskinsdag.

Qua produktets unikke features er både design og funktionalitet beskyttet.

Ønsker du at vide mere om vores emballage indenfor F&B emballage, så klik her.