Tomæto tomato – og fødevareemballage der passer til begge 2018-06-13T07:22:53+00:00

Project Description

Tomæto tomato – og fødevare emballage der passer til begge

Når man tænker på tomater, er det ofte den traditionelle runde tomat, der dukker op på nethinden. Det er dén, de fleste er opvokset med, som er at finde i alt fra salat til madpakker og som ikke stikker for meget ud… hverken til højre eller venstre. Vi har forsøgt at udvikle en tomatemballage, som både passer til tomæto og tomato.

De findes i alle farver og smagsvarianter… de lækre tomater

Men spørger du direktør og fjerde generations tomatavler, manden bag de velkendte Katrine & Alfreds Tomater, Mads Pedersen, så er der i bogstavelig forstand en hel verden af tomater. De findes i en bred vifte af farver, i alle størrelser og deres smag kan variere fra syrlige til den lækreste søde snack-tomater. For slet ikke at tale om konsistensen og det “bid”, der er i forskellige tomatsorter. Hvis vi er specialister i emballage til fødevarer, så er her tale om en ekspert i tomater.

Tomatemballage der forener nyt og gammelt

Når man som Mads Pedersen rejser hele verden rundt for at finde nye og spændende sorter til vores ganer, er det ligeså vigtigt, at deres tomatemballage understøtter de nøje udvalgte tomater, så de også visuelt frister og adskiller sig fra de “normale” tomater. Til den nye serie, Pedersens Udvalgte, har Packwise derfor designet og udviklet en serie af fødevare-emballager, hvor farvekontrast, grafisk design og navnetræk er bundet elegant sammen. En historisk navnereference og et klassisk emballage-formsprog, understøttet af et moderne grafiske design, pang-farver og mønstre.

Vi er sikre på, at du vil nyde smagen af de mange, spændende tomater fra Pedersens Udvalgte og håber, at tomat-emballagen kommer til at finde vej til mangt et morgen- og frokostbord.

Er du interesseret i at høre mere om tomatemballage, så kontakt os.